Tinta Tinto, Syrah 2022, Casablanca, Naturvin – UDSOLGT!
135,00 kr.121,50 kr. ved køb af 6 fl.
- Vinhus: Tinta Tinto
- Område: Valle de Casablanca
- Land: Chile
- Årgang: 2022
- Vol.: Alm. flaske (75 cl)
- Alkoholprocent: 13,8%
- Type: Rødvin
Vinen er lavet på 100% Syrah. Vinmarken ligger i Tapihue-området omkring 25 km øst for Casablanca og tæt på Stillehavet, der sender kølige morgentåger ind over området fra Humboldt-strømmen. Marken ligger på en nordvendt skråning med granitholdig jord. Der er 5.000 planter pr. ha. og der benyttes drypvanding.
Alt bliver lavet i hånden. De håndplukkede druer afstilkes, før de gennemgår en semi-kulsyre fermentation med naturlig gær i små cement-æg. Derefter føres mosten over i brugte egetræsfade, hvor den ligger i 15 måneder, før vinen tappes på flaske ved tyngdekraftens hjælp uden justering og filtrering.
Vinhuset arbejder økologisk og stiler mod en balance mellem input og output ved ”negawatt” filosofien samtidigt med en moderne ønologisk viden og traditionelle vinproduktionsmetoder.
Sulfitniveauet er det så lav, at vinen kan betegnes som naturvin.
Points og omtaler:
92 points i Din Vin Guide nævnt under Fremragende vine og som ”Godt Køb”
I Gastro skriver René Langdahl følgende:
“Chilenerne bliver bedre og bedre til syrah. Landets præferencer for vin med relativt høj syre gavner faktisk syrah i mine øjne. Nogle af landets begsorte monstre fra Colchagua og Elqui har forbavsende nok stadig friskhed, men her har vi fat i en næsten naturvinstilgang, hvor naturgæren får lov at arbejde ovenikøbet med frugt fra det kølige Casablance. 13% er jo nærmest som en côte rotie, men udtrykket her er mere ”mørkt”. En herlig næse med chorizo, kølpølse, hindbær, trækulsbrikketter og peber. Den rammer lige i forårsfornemmelserne.”
Vinbladet: “Roberto Carrancá arbejdede i mange år som ønolog ved Indomita, et af Chiles store vinhuse, så i tilgift til det håndlavede touch, som præger hele den årlige produktion på 8.000 flasker, ved han som trænet ønolog, hvad han har med at gøre. Det dokumenterer hans forførende Tinta Tinto Syrah 2016, hvor den mørkviolette farvetone, den liflige duft af blommer, brombær og eukalyptus og den saftige smag af sorte bær med toner af lakrids, mørk chokolade og veldoseret fad går op i en højere enhed og giver lyst til et glas mere. Her er Crozes-Hermitage-distriktets kølige, friske Syrah-frugt forenet med generøs, oversøisk charme”.
- Vinen er egnet for veganere.
- Vinen kan gemmes i 6-8 år.